Smarttræning i 2019!

Der er gang i Gymnastikgruppen Sirenerne.

(Ovenstående fra avis-citat)

Allerede nu kan vi fortælle om nye planer til den kommende gymnastiksæson. En del af det nye vil være et helt nyt koncept, som kaldes ”Smart Training” Det drejer sig om træning af hjernen via fysiske øvelser, så det er træning for dig 50 +, der gerne vil holde hjernen skarp. Ligesom du kan holde dine muskler ved lige med træning, kan du holde hjernen i gang ved løbende at give den nye udfordringer, der kræver koncentration og fokus. Hjernen trænes ved at udfordre hukommelse og koncentration, samtidig med, at balance og koordinering styrkes. Man arbejder med mange forskellige rekvisitter, og vigtigt: Det er sjovt og foregår i et positivt samvær.

Citat fra Info om ”Smart Training”: ”Det er som at sende hjernen i fitnesscenter”. ”Det er en både livsbekræftende og social måde at tænke bevægelse på".
Sirenerne er så heldige at have en instruktør, Hanne Grymer Hansen, som har taget DGI’s ”Smart Trainings uddannelse”. Og hun glæder sig meget til at arbejde med denne form for motion.

Vi er meget taknemmelige for de Fondsmidler, vi har fået fra Jutlander Bank til kursus og opstart, og beløbet fra Rebild kommunes Fritidsråd til rekvisitter. Uden den hjælp havde vi ikke haft mulighed for at realisere den nye ide, udtaler formanden, Inga Frisk.

Vores mangeårige iderige instruktør, Birgit Skovmand, er stadig med, og fortæller, at en typisk træningsaften på Sireneholdet vil bestå af Smart træning, Pilates, serier og udstrækning. Serietræning skal nemlig også ses som træning for både krop og hjerne.


Birgit Skovmand er også inspirator til, at Sirenerne bl. a. deltager i Rebild Kulturuger, hvor de, der har lyst og tid til lidt ekstra, bidrager med forskellige indslag.

Alt i alt håber vi, at de nye træningsplaner endnu bedre kan være med til at bibeholde kroppens og hjernens funktion langt op i årene, slutter Inga Frisk.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.11 | 10:08

Dejligt gensyn med Sirenerne og Landsstævnet.
Jeg ønsker jer alle en god sæson.
Kærlig hilsen Ilse

...
06.10 | 09:48

...
08.10 | 18:47
Nyt! - Sæson 2019 har modtaget 2
10.09 | 10:36
Opvisninger 2019 har modtaget 3
Du kan lide denne side